Besøg på bryggeriet Deeper Roots
Lørdag den 21. februar kl. 13 skal vi besøge bryggeriet Deeper Roots, der er en af vores naboer i Anneberg Kulturpark.
|
|
|
Vi får historien om ølbrygning og skal selvfølge også smage på øllet. Deltagerbetalingen for vores medlemmer er kr. 100. Andre betaler kr. 150. Da der er et begrænset antal deltagere, skal du tilmelde dig på ods.kult.hist.for@gmail.com Først når du får en bekræftelse via mail, skal du betale. Husk at komme i rette tid, for vi starter præcis kl. 13 - og bryggeriet har anskaffet en varmeblæser, så der er lunt og godt.
|
|
|
|
Aktiviteter i skolernes vinterferie
Der sker noget i og omkring Sprøjtehuset i Anneberg Kulturpark i skolernes vinterferie. Vi har lege med gammelt legetøj og hygge med familie og venner. Der er også arkæologi i børnehøjde, hvor du kan gå med detektor og finde ting i græsset og få en historie om det, du finder. Deltagerbetalingen hertil er kr. 50 pr. person, men der er familierabat.
|
|
|
Sprøjtehusets udstilllinger er åbne, så du kan lære mere om anvendelsen af tang eller Odsherreds udvikling. Vi har et legehjørne, så de mindste er underholdt mens de voksne ser udstillingerne. Læs mere om dato og tid her
|
|
|
|
Kom i Odsherred Teater med rabat
OLE OLSEN - FRA FATTIGRØV TIL FILMKONGE En hæsblæsende forestilling om Ole Olsens turbulente og farverige liv - væk fra bunden af Danmark helt til toppen af verden.
|
|
|
Ole Olsen er født i Starreklinte. Hans liv slog mange kolbøtter – det begyndte i yderste armod og sluttede i ekstrem velstand. Han var et menneske der aldrig stolede på andet end sin egen frækhed og hittepåsomhed og som var fast besluttet på at hæve sig over alle dem der engang havde set ned på ham. På sin vej til toppen spændte hans metier over alt fra småkriminel lommeurssælger på Dyrehavsbakken, harmonikaspiller, matros, keglerejser, omrejsende karavaneejer, tivolidirektør og biografdirektør før den ordblinde Flakkebjergknægt grundlagde det, der hurtig blev et af verdens førende filmselskaber Nordisk Films Compagni.
|
GLOBAL GIGANT Før der overhovedet var noget der hed Hollywood, var Nordisk Film en af verdens førende filmproducenter. Selskabet startede dansk films guldalder med stjerner som Asta Nielsen. I nyere tid er Nordisk Film næsten blevet synonymt med Olsen-Banden, men har også produceret ikoniske serier som Matador og Rejseholdet.
|
STEDT TIL HVILE I BRONZEALDERGRAVHØJ Ole Olsen fik tilladelse til at indrette et gravkammer til sig selv og sin familie i en bronzealderhøj ved Esterhøj i Høve. Graven er forseglet og må først åbnes i 2143.
|
Med: Henrik Ipsen, Michael Lundbye Slebsager, Stine Gyldenkerne, Mei Oulund Instruktør: Maria Kjærgaard Sunesen Dramatiker: Mei Oulund Scenograf og kostumier: Rebekka Bentzen Komponist: Anders Ortman
Forestillingen spiller fra 29. april til 16. maj. Onsdage til fredage kl. 19.30. Lørdage kl. 15.00. Du kan se om der er billetter her
|
For medlemmer af Kulturhistorisk Forening er billetprisen kr. 165 mod normalt kr. 205. Du skal kontakte Odsherred Teatrer på mail ot@odsherredteater.dk eller telefon 59930301, hvis du vil købe billet med rabat. Du kan ikke bestille via teaterets hjemmeside eller via billetbureauer. Husk at oplyse, at du er medlem af Odsherreds Kulturhistoriske forening.
|
|
|
|
Et andet godt tilbud
Dokumentarfilm festivallen CPH:DOX viser Manuel Correas Atlas of disapperence, der handler om, hvordan der i Spanien fortsat er mennesker, der søger efter de jordiske rester af familiemedlemmer, som forsvandt under Franco-regimets fascistiske voldsstyre. Den vises i perioden 11. til 22. marts i Københavnske biografer og du kan som medlem i vores forening opnå 20% rabat på billetprisen. Nærmere herom i næste nyhedsbrev i slutningen af februar.
|
|
|
|
Og så er der et spændende foredrag under opsejling Den 23. marts er der foredrag på Højbygård. Nærmere herom i næste nyhedsbrev
|
|
|
|
Aktivitetskalenderen Du kan se vores aktivitetskalender her
|
|
Kom og besøg os - Rigtig god fornøjelse
|
|
|
|
Odsherreds Museum Odsherred Museum er en del af Museum Vestsjælland. Du får de sidste nyheder på museets hjemmeside her Du kan også tilmelde dig museets nyhedsbrev på samme side.
|
|
|
|
|