Vis dette i din browser
Nyt logo 2

Følg med pensioneret skovfoged Kjeld Jensen på historisk skovtur i Jyderup Skovs nordlige del

- Lørdag den 15. april kl. 10 til 12.30

På denne tredje og sidste tur i Jyderup Skov ser og hører vi om skovens gamle og nyere kulturhistorie. Gamle stednavne, galgebakke, agernhave, hulveje og andre vejforløb, vanggærder, en mærkelig kælder, ni matrikelnumre, nye vandboringer og mange andre finurligheder.

Vi mødes ved P-pladsen i nordenden af Jyderup Skov ved Ravnsbjergvej, mellem nr. 44 og 46, 4560 Vig.
Der er ingen tilmelding, så mød blot op.


Deltagelse er gratis for medlemmer.
Andre over 18 år betaler 75 kr. pr. person. Det er muligt at melde sig ind i foreningen ved starten af turen. Et års medlemskab koster 150 kr.

Legedag og arkæologi i børnehøjde

Der sker noget i vores Velkomstcenter og Børnehus i Anneberg Kulturpark, Annebergparken 28D, 4500 Nykøbing Sjælland.
Tirsdag den 4. april kl. 11 til 14 afholder vi igen legedag, hvor vi finder alt vores gamle legetøj frem og leger inde og ude.
Det er ganske gratis, så bare mød op til nogle hyggelige timer.
Onsdag den 5. april kl. 11 til 14 har vi arkæologi i børnehøjde.
Kom og gør et fund med en metaldetektor eller grav i sandkassen efter gamle stenredskaber og knogler. Prøv at solde som en rigtig arkæolog.
Amatørarkæologer står klar til at hjælpe dig og svare dig på dine spørgsmål.
Det koster 40 kr. pr.person eller 100 kr. for en familie. Du køber billetter i Velkomstcentret.
Kom og nyd nogle hyggelige timer og lær lidt om gamle dage.
Generalforsamling 2023
På generalforsamlingen, der blev afholdt onsdag den 15. marts kl. 19 i Det vilde Køkken, blev der skiftet ud i bestyrelsen.
Bestyrelsen er fortsat bestående af 5 medlemmer. Ruth Christensen havde besluttet at forlade bestyrelsen og overgå til posten som suppleant. Ny i bestyrelsen er Christian Sønderbek, se her.
Kontingentet for 2024 blev uforandret fastsat til kr. 150 pr. person.
Odsherreds Museum
Du får de sidste nyheder på museets hjemmeside her
Du kan også tilmelde dig museets nyhedsbrev på samme side.
Museum Vestsjælland
sammen-om-Odsherred
Kulturhistorisk Forening er identisk med Odsherred Museumsforening
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte formand Kjeld Jensen på telefon 52 24 19 99 eller på
ods.kult.hist.for@gmail.com
Email Marketing Powered by MailPoet