Aktuelt

Kør-selv-tur til Vig, Kelstrup og Højderygsstien
Kend dit Odsherred og kom derfor med på en tur lørdag den 25. april kl. 11.
Turen starter i Vig og slutter i Høve. Den varer 1 – 1½ time og vi kører kun omkring 15 kilometer.
Vi mødes på P-Pladsen ved Vestgårdsvej i Vig og slutter i Høve.

Vi starter ved Kræmmerstenen i Vig, kører videre til Kelstrup borgruin, hvor vi får en snak om, hvorfor vejen er så bred omkring jernbanesporet i Kelstrup.

Derefter kører vi videre langs Højderygsstien til Dutterhøje og Maglehøj, hvor vi har en fantastisk udsigt over Odsherred, og hvor der er flere muligheder for at gå en tur på Højderygsstien – på et senere tidspunkt hvor du har lyst til det – og slutter ved Esterhøj i Høve.

Turen er gratis for medlemmer af Odsherreds Kulturhistoriske Forening.
Andre betaler 50 kr. pr. person.
Tilmelding er nødvendig på ods.kult.hist.for@gmail.com, hvor du også skal oplyse, om du kommer i egen bil eller sammen med andre i deres bil, da vi kun kan have 5 biler med – men du kan fylde bilen med så mange personer, du vil.
Du skal først betale, når du får tilsendt ruten samt betalingsmåde.

Aktivitetskalender 2026
Du kan se vores aktivitetskalender for 2026 her

Detektorsøgning omkring Møllebakken i Rørvig
Se rapport her
Se fortegnelse over fund her

Odsherred Museum

Odsherred Museum er en del af Museum Vestsjælland. Der er masser af oplevelser med Museum Vestsjælland.
Du kan læse om dem her