Udstilling

Odsherreds kulturhistorie

Gå med på en guidet tur når vi holder åbent.
Speciel rundvisning kan rekvireres hos Erland D. Jensen, edamgaard@hotmail.com
Min. 6 og  maks. 12 personer. Den varer ca. 1.5 time.

Hvem er danskerne egentlig ? Hvorfra kom de mennesker, der for tusinder af år siden slog sig ned i det landskab, vi i dag kender som Odsherred ? Det spørgsmål tager vi fat på med afsæt i den nyeste forskning inden for DNA, samt komparative sprog og mytologi analyser.

Udstillingen består af store plancher for hver periode fra Istiden til Vikingetiden med forklarende tekster og QR koder til kildemateriale.

Udgangspunktet er Odsherreds natur, der blev dannet under istiden og som har bestemt hvor mennesker boede, hvor marker, veje, byer og havne blev anlagt.

Over ældre stenalder til yngre Stenalder, Bronzealder, Jernalder, Vikingetid og tidlig Middelalder viser plancherne hvor menneskene kom fra, hvordan de levede og hvad de troede på.

Planche for bonzealderen, med forklaringer om solens vandring, solhverv og stjernernes betydning for navigation og tro.

Guldbrakteat fra Vindelev, ca 450-600 AD. Solguden med stjerner i håret, Solhjorten med slangetunge og Odin på en trone med laurbærkrans og rigsæble ved Ygdrasil – livets træ. Hvad siger han mon? Hvad siger runeindskriften?

Vikingetidsmønt, ca år 800. Solhjorten med slange ud ad munden, slange i brystet og Valknut. Hvad betyder det?

Udstillingen levendegøres i tre spændende foredrag om Odsherreds kulturhistorie
I første foredrag hører vi om Istiden og Odsherreds natur.
I andet foredrag omhandler det om menneskene, indvandring, sprog, DNA mv.
I tredje foredrag handler det om tro.
Rundvisning og foredrag holdes af Erland Damgaard Jensen, der er en erfaren foredragsholder med en solid akademisk baggrund og en dyb passion for kulturhistorie og naturvidenskab.