Odsherreds stormandsgårde og voldsteder
Kør-selv-tur lørdag den 7. november kl. 09.30 til ca. 12.00.med pensioneret skovfoged Kjeld Jensen.

Vi møder dem overalt i Danmark – skiltene der viser hen til nogle af de mere end 1000 voldsteder, der ligger spredt rundt i landet. Det er glædeligt og nødvendigt, for de er lette at overse.
Lidt forenklet kan vi med 1000 voldsteder og 98 kommuner regne os frem til, at der gennemsnitlig er ca. 10 voldsteder pr. nutidig kommune, men der er selvfølgelig en vis variation landet over.
Alligevel indtager Odsherred med 35 mulige voldsteder en særplads – selv her i Nordvestsjælland, hvor der er exceptionelt mange arkæologisk erkendte middelalderlige stormandsgårde og voldsteder – formodentlig pga. Hvideslægten.
Formålet med kør-selv-turen er at fortælle om og fremvise den skatkiste, vore voldsteder udgør her i Odsherred. Og måske får du endda lyst til at grave videre i emnet selv.
Kør-selv-turen går til udvalgte voldsteder i det sydlige Odsherred og har mødested på
P-pladsen på Nykøbing-Slagelsevej ved Kakkelovnskrogen i det nordvestlige hjørne af Jyderup skov.
I det sydlige Odsherred er koncentrationen af synlige voldsteder og spor efter stormandsgårde mere begrænset. Men da Dragsholm ligger lidt afsides, varer turen minimum 2½ time. Turen slutter ved Kelstrup borgruin. Ud over fornuftig påklædning vil det være en god ide at tage en mellemmad og drikkelse med.
Bemærk, at vi kun kan være max. 10 biler på kør-selv-turene, så samkørsel anbefales.
Der er et begrænset deltagerantal, så tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.
Du kan tilmelde dig på vores kontaktformular her
Kør-selv-turene er gratis for foreningens medlemmer.
Andre betaler kr. 75,00 pr. tur.
Betal via MobilePay 102496

Hvis du ikke benytter MobilePay, kan du indbetale beløbet på foreningens konto 0537-0000743933 i Dragsholm Sparekasse. Husk også at sætte en oplysning på om din mailadresse og telefon.
Ny udstilling om Borren i Højby Sø
Udstillingen viser resultaterne af 3 udgravninger foretaget af Nationalmuseet i 1910-11, 1950-52 og 1990-91 – og interessante fund gjort gennem tiden.
Befæstningens og Højby’s betydning forklares ud fra fundene og den politiske situation i midten af 1100 tallet, hvor der herskede borgerkrig i Danmark. Det er en mulig forklaring på hvorfor et stort befæstningsanlæg som Borren blev bygget og hvorfor brugen endte med nedrivning.

Myten om mordet i Højby Kirke samt muligheden for at Højby engang var det centrale handelssted i den nordlige del af Odsherred berøres også.
Et godt tilbud
Hvis du indmelder dig i vores forening i resten af 2026, så gælder din kontingent- indbetaling – på bare kr. 150 – også for 2027.
Indmeld dig her
Aktivitetskalender 2026
Du kan se vores aktivitetskalender for 2026 her
Facebook
Vi bruger ikke længere Facebook-profilen “Odsherreds Kulturhistoriske Forening”.
I stedet har vi oprettet en ny profil OKF Odsherreds Kulturhistoriske Forening.
Du finder den her
Private rundvisninger
Er I en gruppe på mindst 6 personer, så er der mulighed for en privat rundvisning uden for almindelig åbningstid i vores udstilling i Sprøjtehuset, hvor en af vores vidende medlemmer vil fortælle engageret om udstillingens enkelte elementer.

Skriv til os på ods.kult.hist.for@gmail.com og få et godt tilbud.
Besøg Odsherreds Museum
Vi har fornyet aftalen med Museum Vestsjælland, så vores medlemmer også i 2026 har gratis adgang til Odsherreds Museum og tillige kan få 10% rabat på adgang til Museum Vestsjællands øvrige afdelinger. Se her
Husk at medbringe dit medlemskort.

Odsherred Museum er en del af Museum Vestsjælland. Der er masser af oplevelser med Museum Vestsjælland.
Du kan læse om dem her
