RØLLIKE – Achillea millefolium
v/Joan Almgren
Enkelte mennesker er allergiske overfor røllike – brug den med forsigtighed.
Er giftig ved indvortes brug i større mængder.
Den vokser på tørre enge, marker, skovbryn m.m. En almindelig ukrudtsplante.
En flerårig plante med en enkelt, opret stængel, op til 50 cm. høj. Stænglen er grenet foroven. Bladene er spredte, lancetformede, to-trefjersnitdelte. De nederste er stilkede, de øverste siddende. Blomsterne er små, hvide eller rosa, samlet i små kurve, der igen samles i halvskærme. Frugterne er aflange, grå frø.
Navnet Achillea kommer af navnet Achilles, der var en græsk mytologisk figur, der var usårlig.
Når planten visner om efteråret, falder den ikke til jorden, men den tørre stilk kan blive stående hele vinteren, ja i flere år. Dette har i folketroen gjort, at ”rølliken har overnaturlige evner.”
Indeholder azulener – en organisk forbindelse – og er rig på æteriske olier. Indeholder garvestoffer, karotin, C- og K vitamin. Det er plantens store indhold af K-vitamin, der giver den stærkt blodstandsende virkning.
Det er blomsternes honning vi udtrækker, og den kan bruges til udvortes brug og virker sårhelende, bruges på frostskader og reumatiske lidelser. Til indvortes brug fremmer den mavesaftsekretionen og hjælper dermed med fordøjelsen.
Derudover siger gammel overlevering, at honningen virker hæmmende på lunge- og nyreblødning, men virker fremmende på urinudskillelsen. Den er god mod blærelidelser og hæmorroider og kan mildne feber, vindkolik, hysteri, kramper og voldsom menstruation. Er god mod tandkødsbetændelse.
Stærke mavesmerter stilles, hvis man bruger te af røllike og kamille – 1 ts til 1 glas kogende vand. Og husk at lægge en varmedunk på maven.
Saft af bladene af røllike blandet med honning – 1ts 3 gange dagligt stimulerer appetitten, forbedre stofskiftet og virker mod blodmangel.
I middelalderen hed røllike soldaterurt, fordi den saft, der kan presses af dens blade, hurtigt standser blødninger og læger sår. Var et must i alle soldatertasker.
Urtens virkning på nervesystemet kan ses, når den lægges i øl under gæringen, eller koges deri; herved forøges øllets rusgivende magt.
Almuen har haft en metode, til at tilberede røllikeblomst medikament – en millifolium brændevin. I stedet for at udtrække de virksomme bestanddele med kogende vand, udtrak man dem med brændevin – det var dengang man kunne få brændevin til lav pris.
I folketroen brugte man røllike ved fødsler for at forhindre, at kvinden fik et misfoster.
Man kan hakke friske blade og komme dem i smørret til bagte kartofler eller i kartoffelmosen.
Røllikeblade er blevet brugt til at fremme næseblod. En skoledreng kan stoppe et røllikeblad op i næseboret, når han så ikke kan svare på læreres spørgsmål, så slår han let på næsen, bladspidserne trænger ind i slimhinden, og resultatet bliver næseblod.